Forside > Livet på HMI > Eleverne fortæller
Bonderøvsfest.

Bonderøvsfest.

Fredag den 1. september var der bonderøvsfest for alle på HMI. Gildet startede lige omkring kl. 18, og når man kiggede sig omkring, var der ternede skjorter og overalls over alt. Pigerne havde fregner på deres røde kinder og flettet hår, mens drengene havde høje gummistøvler på og skæg. Menuen stod på gammeldaws flæskesteg med kartofler og tilbehør, og da dette var spist op, havde lærerne en lille danseoptræden for eleverne.

Derefter var der konkurrence mellem kontaktlærergrupperne. Alle elever deltog i desciplinerne som bl.a. involverede ringridning på jernhest, støvlekast og den ædleste af alle: traktortræk. Da alle hold havde gennemført deres opgaver, var der læinedance i hallen og slutteligt samledes alle bonderøve i spisestuen til fællessang og drømmekage, hvor der også blev annonceret vindere af hønseskidningskonkurrencen og konkurrencen mellem grupperne. Alt i alt en sjov og hyggelig aften.


 

Af: Helene Hansen

Hou Maritime Idrætsefterskole · Villavej 13-17, Hou · 8300 Odder · Telefon: 86 55 71 00 · info@houmi.dk