Forside > HMI > Din hverdag > Fællesskab
Fællesskabet på skolen

Vi lægger vægt på det daglige fællesskab på Hou Maritime Idrætsefterskole.

Det gælder lige fra det kammeratskab, du har med dine værelseskammerater til klasse- og linjefællesskab. Men der er også små og store fællesskaber på tværs af klassetrin og linjer; måske surfer du sammen med nogen, du ikke ellers går sammen med, eller du har køkkentjans sammen med nogle andre. På den måde lærer du alle på skolen at kende, og du lærer dem at kende i flere forskellige sammenhænge. Alle er gode til noget, og på denne måde får alle en chance for at vise deres stærke side.

Når man er så tæt sammen, som vi er på Hou Maritime Idrætsefterskole, så ser vi det hele menneske.

I hverdagen er I fælles om de daglige bo-, skole- og fritidsaktiviteter, og i weekenden kan der være temaweekend fx drenge/pigeweekend eller erhvervsweekend, hvor I er sammen om et fælles tema.


Individualisme

Måske er du væk hjemmefra for første gang, men dit ophold på skolen og det ansvar, vi giver dig, styrker din personlighed, din individualisme, så du både lærer at stå på egne ben og at indgå i fællesskabet på skolen.

Hou Maritime Idrætsefterskole · Villavej 13-17, Hou · 8300 Odder · Telefon: 86 55 71 00 · info@houmi.dk