På Hou Maritime Idrætsefterskole kan du dyrke idræt døgnet rundt - næsten da
Du kan spille bold både ude og inde og dyrke næsten al slags idræt både for fornøjelsens skyld og på konkurrenceplan.
Vi kan godt lide at konkurrere, så er vi super engagerede og motiverede, når vi deltager i stævner både på hjemme- og på udebane. Målsætningen er klar - vi yder vores bedste.
I fritiden er du selv med til at sætte aktiviteterne i gang, og sammen med lærerne kan du dyrke såvel traditionelle som de utraditionelle idrætsgrene.
HMI deltager i mange stævner i løbet af et skoleår, og vi er også med i Copenhagen Marathon.