Forside > HMI > Om HMI > Køkken og kost
Køkken og kost

Eleverne er med til det daglige arbejde i køkkenet på Hou Maritime Idrætsefterskole. Du er på kokkeholdet en uge om året, hvor du lærer at tage del i den almindelige husholdning. Desuden får du et indblik i kostens sammensætning og betydningen af sund og alsidig ernæring. I foråret skal alle igen på kokkenholdet, men kun 1 dag - enkelte 2 dage.

Kokkeugen

Du er på kokkeholdet en uge om året. Den uge har du sammen med 5 andre elever ansvaret for madlavning på lige fod med køkkenets personale. Du deltager ikke i undervisning i den uge, men skal holde dig ajour med, hvad der sker i timerne, for du skal aflevere de samme skriftlige opgaver som de andre elever. Ugen før har I møde med økonomaen, hvor I planlægger menuplanen for den uge, I er i køkkenet.


Kosten på Hou Maritime Idrætsefterskole

Skolens køkken er delvist økologisk. Det vil sige, at vi satser på økologi, men vi må samtidig tage hensyn til køkkenets kostbudget. Det er vigtigt, at kosten er ernæringsmæssig korrekt, og vi tager lægger vægt på, at du får dækket dit daglige energibehov, at råvarerne er af god kvalitet, og til at du får dine 6 stykker frugt og grønt om dagen.

Kosten på HMI er fremstillet fra bunden af friske råvarer, og vi bager selv de brød og kager, vi spiser på skolen. Der udarbejdes menuplaner for en uge ad gangen i samarbejde med de elever, der er på kokkeholdet den efterfølgende uge.

Morgenmad: Morgenbuffet med hjemmebagt lunt franskbrød, forskellige mejeriprodukter
og kornprodukter, øllebrød.

Formiddag: Frisk frugt.

Frokost: Et varmt måltid med salatbar og hjemmebagt brød. Fisk får vi en gang om ugen.

Eftermiddag: Hjemmebagte lune boller, gulerodsstave og frugt.

Aftensmad: Kold buffet med 10 forskellige slags pålæg, fiskepålæg, lun leverpostej, frugt og grønsager. Desuden en lun ret eller dessert fx: lun fiskefilet, frikadeller, mini pizza, pølsehorn, toast, risengrød, koldskål, frugtsalat, o.l.

Aften forfriskning: Frisk frugt.

Hou Maritime Idrætsefterskole · Villavej 13-17, Hou · 8300 Odder · Telefon: 86 55 71 00 · info@houmi.dk